Otavalo - farvernes fest

Efter en enkelt nat i Quito med landskamp og råhygge tog vi offentlig transport (læs bus) til Otavalo. Området omkring Otavalo er overrraskende smukt med vulkaner, bjerge, marker, eukalyptustræer, dyr og enkelte floder. Det fik vi allerede første aften lov til at se noget at, da vi blev kørt 30 min ud på landet (!) til vores værtsfamilie bestående af 2 kvinder, 2 små piger, 1 mand, mange marsvin, 1 hund, 1 kat, 1 ko, høns og en masse majs! Så der stod vi, 4 danske unge med begrænsede spanskkundskaber hos en lokal familie i andelsbjergene midt ude i ingenting. og hvad gør man så? Man (læs jeg) finder en ordbog frem og slår ordene "Hjælpe" og "kan" op, hvorefter man spørger kvinderne om man (os alle) kan hjælpe med noget. Det kunne vi selvfølgelig godt, så der kom gang i kartoffel og majs pilleriet. et par timer efter og en masse fjolleri med Sisi (den ældste af pigerne på 4 år) satte vi os til bord til suppe og linse-ris-kød-bønne ret. Efter maden trak vi os tilbage til Mette og Charlottes værelse, hvor Martin og jeg (læs mest mig ;D) lærte dem at spille 4-mands west. Efter en del runder er de ved at blive helt skarpe til det :) Efter morgenmaden dagen efter (i torsdags) blev vi kørt tilbage til Otavalo, for en time efter at skulle ud på landet igen: denne gang til en farm med heste. I de smukke grønne bjerge blandt skrænter, marker og køer red vi 4 så i alle tempos en 3 timer. Og ih hvor var det skønt! Nu har jeg aldrig rigtig redet, men jeg havde det overraskende konfrontabelt på den hest i westonsaddel - det var specielt dejligt i galop, når der netop var godt med fart på. Min hest var en anelse doven, men med lidt hjælp fra vores heste guide kom der gang i den ;D

Imens vi holdt pause og hestene snackede graes kom en familie forbi.

Undskyld mor ;)

Lugtende af hest, med ridehjelmehår og meget glade kom vi til frokost tilbage til Otavalo til en lækker lasagne her på hostellet. Resten af den dag gik med vores første besøg på det lokale marked, hvor der da blev shoppet lidt ;)

I går, fredag, var vores 2. shoppedag, hvor vi efter frokost tog en taxa til Cotocachi - læderbyen 15 min fra Otavalo. Der var alt for mange læderbutikker med alt for mange produkter - men midt i forvirringen fik vi oset lidt og fundet nogle lækre lædervarer - hved det er vil jeg ikke afsløre! fredag var også dagen hvor vi blev genforenet med de fordrukne festaber fra Montañita ;) glædeligt gensyn på Otavalo busterminal. De var dog MEGET trætte, så alle gik ret tidligt i seng i går - Mette, Martin, charlotte og jeg fik dog lige spillet lidt west inden sengetid ;)

I dag lørdag er så den HELT STORE markedsdag. det flotte marked er vokset til ca 6 dobbelt størrelse og breder sig ned af sidegader og stræder. I den mængde af farver og mennesker er det uendelig nemt at blive væk fra hinanden (specielt når man hedder Nina og bare går efter lyst). Men så får man jo også "ro" til at se på lidt af det hele. Når man så har fundet en fin ting, man gerne vil have gælder det så om at få prisen godt ned under hoftehøjde - og det er der mange teknikker til at få. Min teknik er først at høre prisen og så forestlå en prig langt under. Det resulterer typisk i en sælgers ansigt, som virkelig ser underligt ud! Meget fornærmet. Men med lidt snakken frem og tilbage 8måske går jeg over til en anden bod) ender prisen som regel med at være fornuftig ;)

En af de soede saelgere jeg handlede hos (en af de eneste som paa intet tidspunkt saa fornaermet ud).

Charlotte, Chantal og Mette har SHOPPET lidt (?) ;D

Smugfoto: Midt i markedet. Laeg maerke til den smukke, lokale traditionelle paaklaedning.

,