Saa blev det tid til at falde ned fra shoppinghimlen, ned til kulde i en smuk dal omringet af omkring 7 vulkaner. Den stoerste af dem var selvfoelgelig den beroemte vulkan Cotopaxi (som provinsen ogsaa er opkaldt efter). Cotopaxi er her i landet blandt andet afbilledet paa en af de stoerste maerker indenfor drikkevand (vigtig viden eller ligegyldig info?). Hold da op mand der var flot i det omraade, ikke mindst de steder vi tog paa ture til, men hold da ogsaa op mand, der var koldt - specielt om natten. Ja der var i hvert fald koldt i forhold til, hvor vi ellers har vaeret, for der var nok dansk-efteraarskoldt ;) Men uden et opvarmet hus er det altsaa godt ok fodkoldt - saa her blev der allerede brug for vores nyindkoebte alpaca toerklaeder. (Lamauld). Paa den sidste nat i huset var det dog endelig lykkedes os at varme det ok op vha braendeovnen, saa det med kulde blev da bedre - og vi havde 2-3 taepper at sove under. No worries.
Udover den "savnede" kulde var vi ogsaa kommet op i en 3600 hóejdemeter, hvilket gjorde, jeg jag havde et glaedelig gensyn med "mega daarlig kondi" i hoejden, og da planen for de 2 dage i omraadet altsaa var, at vandre paa 2 vulkaner, saa var det den faerste dag noedvendigt at tage en anti/af (?) klimatiserings hike. Paa normalt dansk: at gaa en lille tur paa et par timer for at hjaelpe kroppen lidt igang. Om det saa var den gaatur, om det var min moerke chokolade eller min hjaelpepaedagog, Martin, der gjorde det, saa lykkedes det min paa anden dagen at gaa hele vejen til gletsjeren paa Cotopaxi (snegreansen)! Jeg siger jer, at jeg var stolt da jeg endelig naaede toppen uden hoejdesyge - kun godt forpustet :D Jeg var faktisk saa begejstret, at jeg fik energi til at halvt loebe/hoppe det meste af vejen ned til pakeringspladsen, hvor vores mountianbikes stod klar! (Vejen vi gik op ad havde strand med store sten lignende konsistens). Ikke laenge efter succeen paa toppen endte jeg i bunden med oprevet jakke og blod loebende ned fra hagen. Meget hurtigt skift, ja, men naar man er Nina, saa er det ikke saa svaert. Det forholdte sig saadan, at jeg egentlig i starten var ok paa cyklen, men da vejen ned var saa jaevnt ujvaen endte jeg (naesten i bunden af vulkanen) med at miste kontrollen over styret og lave en maveplasker/kradser paa jorden. Umiddelbart efter styrtet skubbede jeg cyklen ud til siden, fik vejret i vejkanten, fik faarhuen ud af blodets raekkevidde og fandt saa vandflasken for at skylle en hage, der tilsyneladende bloedte lidt. Kort tid efter blev jeg samlet op af bilen og Mette, som rensede saaret med desinficering. Men jeg kom endnu engang helskindet tilbage til "virkeligheden", denne gang ikke med hold i nakken. Denne gang kunne jeg bare ikke rigtig gaa med venstre ben (som her paa Galapagos stadig er blaat), saar paa hagen (som nu er vaek) og nogle traumatiserede brystmuskler. Men saelvom det hele maaske lyder lettere dramatisk, saa er alt vel! :D
Faktisk var alt allerede saa vel, at jeg kom med paa nok den smukkeste tur til Qiutocachi, en stop vulkan, som sidst gik i udbrud i 1700 tallet. I mellemtiden er der siden kommet en 200m dyb soe i krateret, og den besoegte vi paa 2. dagen. Helt enorm flot tur derned (og hold da op jeg fik ogsaa taget mange billeder), og fordi jeg maaske ikke gik saa forfaerdelig godt, og fordi det kunne vaere hyggeligt, saa lejede jeg et mulddyr til turen op igen. Det var nok den hyggeligste opstigning, jeg har vaeret paa laenge - med pruttende, svedende mulddyr og skraldgrinene Karina.
Den sidste nadver (eller noget knap saa dramatisk) - Quito den 20. juni 2012
Saa kom dagen, vores aller sidste dag paa fastlandet, vores sidste dag som fuldtallig gruppe! Onsdag den 20. juni 2012. Vi tog til Quito til frokost efter kort, knap saa spaendende ridetur, hvor vi blev inlogeret paa det nye blue house og evalueret hos Ecole travel (sprogskolen, og dem Adventure Heart samarbejde med i Ecuador). efter ALLE de praktiske ting var ordnet (inkl indkoeb og pakning til Galapagos) havde vi vores sidste virkelig hyggelige middag paa en af de finere restauranter i kvarteret, og sluttede saa af med fest i Quitos natteliv. Den nat sov vi alle ca 1,5 time (bortset fra dem der, lad os sige det saadan, havde mange toemmermaend dagen derpaa).
Jeg er helt vild med biledet af Cotopaxi med de klare farver midt i billedet og den sneklædte top omgiver af skyer. Glæder mig til at se flere.
SvarSlet