Mor og far på besøg Down Under!

De sidste 4 dage har mor og far været på besøg. I kan tro, at vi har hygget os! Det var overraskende træls at sende dem videre til Tasmanien, men jeg håber, at de kommer til at nyde resten af ferien Down Under inden juleferien står for døren. ;-D

Natten til lørdag sov jeg egentlig ikke særlig godt. Jeg tror måske, at jeg i virkeligheden var lidt spændt på at få besøg så langt væk hjemmefra - det følte mig næsten som Nina 8 år dagen inden juleaften! Nogle vil kalde det fjollet, andre vil kalde det kærlighed.

Men dårlig nattesøvn er aldrig en hindring for at være morgenfrisk, når det gælder. Så trods manges mistro til følgende hændelse, så skete det, at jeg sprang ud af sengen kl 7 og cyklede ned på markedet efter morgenbrød til de trætte rejsende. Kl 08.30 ankom mor og far i egen kæmpe lejebil, og der blev udvekslet kram for 3 måneder. Efter rundvisning, brunch og bad til alle gik vi en tur, og jeg fik gået dem trætte nok til en middagslur (ok, måske jeg ikke helt kan tage æren for det).

Søndag morgen blev jeg samlet op af to overraskende morgenfriske forældre, hvorefter vi bevægede os 2 timer nordpå op i bakkerne til en nationalpark kaldet Kondalilla og herefter en kulinarisk udseendet by kaldet Montville. I Kondalilla var der overraskende tørt, og vi så nok lidt skuffede ud, da vi fandt de klipper, hvor der skulle have været vandfald. Ikke desto mindre burde vi nok ikke undre os over manglen på vand eftersom November er slutningen af den tørre sæson. Ikke desto mindre var der stadig en god dyb vandpyt, som far og jeg badede i - med og uden badetøj ;-) Da vi igen var blevet tørre i varmen og havde fået lidt frokost udforskede vi Montville og fandt blandt andet en vingård. Det var ellers lidt af en overraskelse, eftersom vi ikke havde forestillet os at finde vin heroppe i det nordøstlige Australien. Vi tog dog et par ret gode hvidvine med hjem til mit hus, hvor vi senere fik aftensmad.

Der hvor vandfaldet skulle have været - Kondalilla Nationalpark. Mor og jeg.

Mandag morgen var de to banditter om muligt endnu mere friske end lørdag morgen, og vi kørte fra Brisbane allerede kl 10 (efter de obligatorisk havde ventet en halv time på mig, før jeg kunne snøvle mig færdig. Haha - man kommer hurtigt tilbage i gamle familievaner). Denne dag viste sig at blive fuld af farver og gode billeder. Vi kørte 2 timer sydpå op i Lammington Nationalpark. Benedetta (housemate) havde hjemmefra givet eftertrykkelige anvisninger til, at vi skulle holde pause ved en alpacha lama farm. Hun havde nemlig oplevet 'the best day of my life' ved at fodre lamaerne! Det gjorde vi så, og de var da også søde - mest ungerne ;-). Endnu mere givende var det dog at få en sludder for en sladder med lama passeren, som kunne fortælle lidt om området, og hvordan der tidligere havde været massiv træfældning. Heldigvis blev der oprettet nationalparker, og fældningen er stoppet. Tydelige spor er der dog stadig. Man kan eksempelvis tydeligt se grænsen mellem Lammington Nationalpark og omgivelserne, hvor vegetationen fuldstændig ændrer karakter! Går man udefra og ind i parken bevæger man sig fra et tørt landskab med små trær, buskads og landbrug og ind i en farverig regnskov med høje trær og frodig bevoksning.  Efter nogle kilometers kørsel væk fra lama farmen og videre på en smal vej, som snoede sig forbi træerne i regnskoven, ankom vi til regnskovs retreatet O'Reallys.

O'Reallys er et område med både camping, hotel, resturanter og spa. Det ligger midt inde i Nationalparken, midt i en lille lomme af lækkerhed og fuglekvidder ↔ papegøjekvidder. Vi blev hurtigt enige om, at man godt kunne bruge et par dage sådan et sted :-) Vi havde dog kun én dag og sprang spa-opholdet over. Istedet tog vi en gåtur oppe blandt trætoppene, hvor vi fandt en vidunderlig udsigt og fik lidt bankende hjerter på grund af højderne ('tree-top walk'). Gåturen fortsatte nede på jorden, hvor vi stødte på en rigtig flot giftslange. Jeg blev lidt overrasket over min nye sidekammerat ;-). Resten af turen gik derefter med at holde øje med bevægelse på stien. Efter en dejlig naturrig dag (se billeder) vendte vi hjem til Brisbane.

Papegøje :-)

Jeg kravlede ind i en hule. En slyngplante havde omklamret et træ, dræbt det og efterladt et hulrum.

Far på øverste platfofm på Tree Top walk. Ca 80 m over jorden i trætoppen.

Udsigten fra øverste platform på Tree Top walk.

En papegøje landede på mit hoved :-)

Fredag blev vi i Brisbane. Herfra tog vi en tur rundt på Universitetet, så en flot udsigt over byen fra udsigtspunktet på 'Mt Coo Tha' og var til Pilates i South Bank park lands. Efter 4 virkelig dejlige og begivenhedsrige dage sagde vi 'på gensyn i Danmark om 1,5 måned'. Det var helt sørgmodigt.

Mor og jeg foran Jura bygningen på Universitetet.

Mor og jeg på Uni.

Vi mødtes med Benedetta (housemate) til frokost på Uni.

Nu er jeg så tilbage til hverdagen, hvor vi på Uni har en deadline, som nærmer sig med hastige skridt. Hertil kommer, at min tid i Brisbane efterhånden lakker mod enden. Det er rigtig ærgeligt at tænke på, for jeg har fundet mig ret godt til rette her i byen, og kunne godt blive mange måneder endnu. Til gengæld er der også en rundrejse fra Brisbane til Adelaide at glæde sig til, når jeg holder min 2. sommerferie på ét år (hvor heldig kan man være??). Jeg har aftalt at mødes med to dejlige piger fra studiet (Anne og Bolette) i Sydney den 18. December, hvorfra vi har lejet en bil med telt på taget. Inden vi flyver hjem til Danmark den 17. Januar håber jeg så på, at vi får fyldt bagagen med endnu flere gode oplevelser, grin og glade dage her fra Australien.

Knus og kram fra
Nina, Down Under.


By the way. I skal ikke snydes for lidt billeder fra turen ud til sandøen Moreton Island, hvor jeg var sammen med mine 4 studiekammerater i forrige uge. Vi have to skønne dage med dejlige 27 grader (der var på det tidspunkt vilde 36 grader og 120% fugtighed i Brisbane), solbadning, snorkling og kajaking. Højdepunktet var klart til aften, da vi fik besøg af vilde delfiner ved stranden. Vi så dem lege i vandet og håndfodrede en af dem med en fisk inden de alle svømmede ud på havet igen.

Julie foran stranden på Moreton Island.

Lækker pøl på resortet, Moreton Island.

Catharina, Julie og jeg står klar med fisk til Delfinen.

Min baghave i Brisbane

Da jeg kom hjem i går havde drengene gjort hele huset rent og omrokeret stuen - amen der var ikke et øje tørt! I dag vandt min hest 'Heartbreaker City' 2. pladsen i det store hestevæddeløb 'Melbourne Cup', hvilket betød, at jeg vandt hele $12. Nu sidder jeg ude på altanen med bare ben og uden sko. Det lyder til, at vi har besøg af en pung-rotte i havens palmetræ. Jo, det må siges at være en god start på ugen. :-)

Både min vejleders (Steffen fra tyskland) og min hest vandt til Melbourne Cup i dag :-)

Brisbane er dækket af et lilla tæppe af blomster. Søen på campus.

Den seneste måned har jeg naturligvis brugt en del tid på Uni, vi har nemlig haft en præsentation for det forskningscenter, som vi er på, og deadline for projektaflevering nærmer sig stille og roligt. Men der har også været god tid til at udforske lokalområdet lidt.

Brisbane ligger i en lomme mellem Sunshine Coast (nordpå) og Gold Coast (sydpå). Derudover er der ingenting i nærheden. Det var i hvert fald sådan jeg troede, at det var i starten, for folk er meget optaget af hvilken strand, der er bedst. Men der er meget mere at komme efter, hvis man lige kigger sig over skulderen. Da finder man nemlig et væld af nationalparker med masser af vandreruter, gemte vandhuller, dyreliv og vandfald. Det eneste det kræver, før man kan komme ud til disse skjulte steder, det er en bil. Sådan en kan man enten købe sig til, eller også kan man finde en anden person med bil. Sidstnævnte har jeg fået sneget mig til et par gange nu. Turerne har indtil videre gået til Springbrook nationalpark, Shelly Beach, Palm Beach, Heart shaped pools og Red Deer festival (og så kan I nok se, at de weekenderne hurtigt er booket op, når man også tager i mente, at der er fest hver weekend).

Kører man enten nordpå eller sydpå fra Brisbane på motorvejen, er det en utrolig kedelig rute. Dog lysner det op i bilen så snart man kommer af den store vej og ud i naturen, som i dette område er præget af bløde bjerge, en del langbrug og frodigt landskab. På et par af turerne, som jeg var på fra et par uger siden fulgtes jeg blandt andet med en spansk flamingo danserinde. Hun var så begejstret for al den kvægavl vi har i området at hun blev nødt til at stoppe ved en del køer for at se på dem og klappe dem. (Det er meget sødt de første par gange, men på 3. dagen er det altså ikke så interessant mere). Begejstringen var så udpræget, at valgte at tage billede er køerne i stedet for kænguruerne ved siden af! Hun var derimod lidt mindre begejstret - eller i hvert fald begejstret på en anderledes måde - for de to slanger, som vi også har mødt på vejen. Den ene var en meget giftig, men døende King Brown slange. Den anden slange faldt Jack over (en britte, som også var med på tur) ved førnævnte hjerte-formede pools.
Dagen vi tog til de hjerte-formede pools blev lidt mere begivenhedsrig end forventet. Poolsne er egentlig bare en klippeformation, som en å har boret sig ned igennem og dermed skabt et lille vandfald med klippe pools forenden. Da vi ankommer til poolsne starter jeg med at tabe min aluminiums vandflaske ned på min finger og derefter 7m ned af klippevæggen til poolsne, hvor et par mennesker bader. Heldigvis blev ingen ramt og efter et par vanvittig dårlige kasteforsøg, fik jeg vandflasken igen. En times tid efter ser jeg pludselig folk stimle sammen rundt omkring poolen og kigge ned i vandet. Det viser sig hurtigt, at en 3m lang pyton slange har blevet jærget ned i vandet, og den prøver nu desperart at finde op af det pænt kolde vand. Samtidig hermed kravler en lidt-for-modig ung mand et par meter ned af klippevæggen for at tage et billede af slangen. I forsøget på at få et vinderbillede, får han overbalance og falder nogle meter, rammer klippen, falder endnu et stykke og lander da i vandet. I dette øjeblik overvejer vi hvad risikoen er for, at manden har brækket ryggen eller er blevet slået ud af faldet. Efter det der føles som 10 minutter kommer han dog til syne - tilsyneladende levende men til gengæld i selskab med en let stresset kæmpe python slange. Mandens sko og kasket ligger spredt ud i vandet. Overvejelserne og snakken går nu på hvorvidt slangen kunne finde på at gå til angreb, og hvordan vi skal bære os ad med enten at redde manden eller bjerge ham op af klippen til et hospital langt væk. Hvem springer først i vandet? ..

To fyrer kigger ned på slangen og vurderer situationen

Dramaet sluttede med, at slangen blev gelejdet væk fra vandet og den nu-knap-så-modige mand kom op af vandet i god behold. Han valgte på vejen om at kaste sin mobiltelefon ind i klippevæggen. Den landede i vandet og blev ikke fundet igen. Vinderbilledet forsvandt, men vi andre fik en god historie med hjem.

Natural bridge i Springbrook Nationalpark

Billede fra Red Deer musik festival. Rigtig sjovt,  kan klart anbefales. En eller flere dags festivaller er meget populære hernede, og der er rigtig mange af dem :-)

I weekenden var vi først til Sam's 21 års fødselsdag - og dagen derpå tog vi lige en slapper ved byens offentlige pools. Jeg har det slet ikke så hårdt ;-)

Til 21 års fødselsdag med Julie og alle de andre gode mennesker!

Det kan godt være, at I har set det før, men brug lige 30 sekunder mere på at beundre ,at vi har en strand midt i byen!

Inden i hører fra mig igen får jeg besøg af mor og far! Jeg glæder mig meget til at få besøg, og nu er der kun 2½ uge til! I mellemtiden skal jeg nok holde mig beskæftiget med sjov og ballade ;-)

Møs møs,
Nina.