Baños del 3

Vi forlader Baños i dag :( Aah hvor har det vaeret fedt her! Jeg har moedt en masse soede mennesker, faet oevet salsa paa clubs'ne og sidst men ikke mindst faaet brudt nogle graenser og haft det for vildt :D Men foer vi forlader Baños er der da lige et par, der skal ud og swingjumpe IGEN - det tror jeg nok ikke lige, at jeg skal foreloebigt ;) Martin, som har vaeret syg er heldigvis blevet rask igen, saa han skal ogsaa ud og sige samtlige insinkter imod. Det betyder saa ogsaa, at vi er fuldtallige igen, hvilket er super skoent :D

Naa, men hvad har vi saa lavet siden sidst? Kort fortalt: Spansk, paragliding, cykeltur og lidt mere fest.
Denne gang tror jeg egentlig ikke, jeg vil skrive saa meget andet end, at jeg har det rigtig godt, at vi bare har det saa godt i gruppen, og at vi er rigtig gode til at passe paa hinanden - specielt i byen. Og saa faar i lige en rigtig god sang med paa vejen:

Vi ses i Guamote - bjergene, kulden, hoejden og hyggen.
Nina.

Baños del 2

Der er leben her i Baños! I gaar var vi fx i byen (en mandag), og jeg skal nok lige sige dig, at vi havde en fest :) Her paa hostlet har vi moedt 4 utrolig soede og underholdende canadiske fyrer paa 20-21 aar, og dem tog vi selvfoelgelig med i byen! Det gode ved at vaere en gruppe er saa, at der ikke noedvendigvis behoever vaere saa mange paa diskoteket/ club'en/ baren foer os - for vi laver jo selv festen. Og det var lige noejagtig, det vi gjorde :) For mig hjalp det saa ogsaa lidt paa det hele, at jeg ogsaa fandt 4 australiere, der i den grad havde humoren i orden :)

Men vi har jo ikke kun festet her i Baños. Som jeg skrev sidst har vi jo et fyldt program, og hver enkelt dag fortjener naesten at blive naevnt for sig!

Loerdag den 19. maj var vi ude og riverrafte for 2. gang. Det var rigtig sjovt, men for min skyld maatte det godt have vaeret en anelse vildere ;) I min baad var vi denne gang kun Chantal, Karina, Martin og jeg + 2 profesionelle.. Og saa vidt jeg husker holdte vi os alle i baaden - i stedet for at hoppe ud af baaden (som hun gjorde sidste gang) valgte Karina denne gang at glide ned i baaden, og saa kunne hun ikke komme op igen pga de hoeje boelger ;D Det skete saadan ca hver gang vi ramte en flok gode boelger.

Soendag var en rigtig god dag hele vejen igennem! Jeg vil gaa saa vidt til at sige, at det nok var en af de bedste dage indtil videre! Vi fik nemlig lov og udstyr til at rapelle ned af 4 vandfald, og rutsje ned af det sidste :) De foerste 2 vandfald var lidt svaere, for jeg havde en tendens til at laegge for meget vaegt i haenderne, men efterhaanden fik jeg vidst styr paa det. Jeg ville med glaede have taget 2 turer mere - ogsaa selvom vandet kun var 15 grader varmt, og det smaaregnede lidt ;D Vandfaldende var forbundet af en smal flod "Rio Blanco" (hvid flod), som vi gik i fra vandfald til vandfald, men der var max 20m, saa det er ikke fordi vi blev vandretraette paa den tid ;) Saa derfor ringede jeg til Martin omkring kl 15 om eftermiddagen, for at lokke ham med ud pa en lille 1 timers trappetur op af bjerget (og 30 min ned). Han fik 10 min til at goere sig klar (der var ingen naade herfra), og saa var vi i vandrestoevlerne/skoene paa vej gennem Baños og op til bjerget. Efter 20 smaa pauser (min form er virkelig ikke, hvad den har vaeret, og slet ikke i 1800 og noget meters hoejde) kom vi paa toppen fuldstaendig benovede over den smukke udsigt over Baños og direkte over til vulkanen Tungurahua. Paa toppen stod en platform hvorpaa en stor statue af Jomfru Maria + jesusbarnet stod. Egentlig er det ikke meningen, at man maa kravle over til statuen, men da vi saa en smaaboernsfamilie gjoere det, skulle vi selvfoelgelig ogsaa derover! Nu jeg siger, at det nok ikke er meningen, man maa gaa derover, hvad betyder det saa? Jo ser du, det har den betydning, at "broen" derover var bestaaende af en 20cm tyk gren og et par braedder, hvilket altsaa gjorde det lidt naevepirrende at komme frem og tilbage! Specielt naar man ved, at hvis det var man skulle falde, saa ville der sandsynligvis ske det, at enten en arm eller et ben ville bukke under for det 3-4m dybe fald. Men efter flere forsoeg, hjaelp fra Martin (+ lokal ecuadorianer) og en god portion hjertebanken, kom jeg baade over til statuen og tilbage igen uden komplikationer :D Alt i alt var det faktisk en rigtig hyggelig tur, og det var dejligt at faa et lille pusterum fra alt det andet, der jo ellers er planlagt paa forhaand.

Mandag var dagen, hvor vores spansktimer begyndte igen! Det er ikke alle her fra gruppen, som er lige begejstret for lige noejagtig denne del af turen, men da jeg jo skal vaere i stand til at kommunikere med boern paa 6mdr-4aar paa galapagos, bliver jeg simpelthen noedt til at have nogle flere timer! Vores tidste timer er desvaerre her i Baños, saa jeg maa mere i gang med at snakke spansk med de lokale. Jeg proever virkelig at tvinge mig selv til det, men det er for det meste bare virkelig svaert at finde de ord, man har brug for. Jeg tror nu paa (haaber paa), at jeg for oevet mig nok til, at jeg klarer mig :) Foer vores foerste time var vi; Mette, Karina, Siv, Camilla, Charlotte og jeg ude og "cannopying" (svaevebane). Der var 2 svaevebaner i alt og vi hyggede og rigtig meget - mest af alt med at tage videoer og billeder af hinanden ;D

Og nu blev det saa tirsdag! Den dag jeg saadan havde gaaet og vaaret nersoes for - for det er netop i dag jeg tog springet ud fra en bro og 100m i frit fald ned til et pendul sving. (swingjump). Taenk nu hvis det gik galt? Naerverne faldt lidt til ro efter jeg havde set nogle af de andre tage smukke spring ud fra broen. De sprang ud med hovedet foerst, vendte 90 grader i luften og svingede liggende vandrette fint frem og tilbage, da rebet slap op. Jeg var vidst nr. 8 og tog efter lidt overbevisning springet ud.. Eller faktisk snuplede jeg naermest ud over kanten, lavede en saltomotale i luften og fik et godt slag, da rebet slap op. Der var virkelig gang i adrennalinen - specielt lige da jeg sprang ud, men det har saa ogsaa medfoert en god omgang hold i nakken. man kan jo ikke vaere lige heldig hver gang ;)

Afhaengigt af hvor meget min nakke snakker i morgen, skal jeg ud og paraglide :) Hvis det er helt galt udsaetter jeg det til torsdag eller Montanita - men jeg haaber den bliver bedere snart! En ekstra gang massage ville nok ikke skade..... ;D

Vilde hilsner fra Nina.

Baños del 1

Foer vi naar til Baños, maa jeg hellere lige afslutte Tena. Torsdag blev vi delt i 2 hold. Anne, Anders, Kristoffer, Mette og jeg startede med at plaske rundt i en flod i kajakker. Det var meget hyggeligt, og vi fik brugt lidt kraefter. Efter frokost kravlede vi rundt i en ubeskyttet drybstenshule, hvorinde vi badede lidt og snakkede med et par langbenede edderkopper (de havde 15 cm lange ben). Om eftermiddagen skete saa det, der naesten var mest spaendende hele torsdag: Efter jeg havde vaeret i bad, sad Anne ude paa vores badevaerelse og fjernede neglelak. Efter et stykke tid sager hun saa: "Nina, nu maa du ikke gaa i panik, men der sidder en tarantel ude paa vores badevaerelse!" Hun var helt cool (vi har traenet hende godt - saa vi ikke tror hun ligger med aabent kraniebrud HVER gang, hun ser et kryb). Naa, hvad goer man saa naar man finder saadan en lille brud, behaaret faetter ude i ens brusekabine? Foerst kalder man paa resten af gruppen, saa de kan se den! Naar alle saa har haft muligheden for at faa stillet nysgerrigheden, kalder man paa Julio (en af de ansatte pa el Establo del Tomás), som saa kommer og fjerner den. Den viste sig at vaere en rimelig giftig baby tarantel (altsaa paa ca. 8cm i diameter). Succes!

I dag, fredag den 18. maj, er vi ankommet med offentlig bus til lille, frie, smukke Baños. Vi ser frem mod en begivenhedsrig uge, hvor vi skal ud og proeve nogle af vores graenser af - hvilket starter med riverrafting for 2 gang i morgen kl 8.00. Baños er en lille by med 20000 indbyggere og med en aktiv vulkan som nabo. I princippet kan vulkanen gaa i udbrud naar som helst - kun fra en maaned siden roerte den sidst paa sig. Men bare rolig! Hvis uheldet er ude kan hele Baños blive evakueret paa 15 min. Vi haaber en lille smugle paa, at den gaar en lille smugle i udbrud den sidste dag vi er her (mest for oplevelsens skyld, og selvfoelgelig ikke saa meget, at nogen kommer til skade!). De lokale har er ligesaa katolsk religioese, som de er i resten af Ecuador, saa de tror paa, at Jomfru Marie beskytter dem mod vulkanen og flodernes vilde kraefter. I den fine kirke paa torvet er der malerier, som bevidner en masse mennesker, som mirakuloest er blevet reddet fra doeden (altsaa fordi Jomfru Maria redede dem).

Saa: Vi har startet vores uge i Baños med... mini-sightseing og MASSAGE. Helkropsmassage med ansigtsmaske af 65 minutters varighed til smaa 25 $ (ganges med 5,7 for at faa det i danske kroner). Aah hvor var det dog skoent bare at faa lov til at smidde benene op og slappe af (slappe helt af for en gangs skyld). Saa jeg har lige faaet lov til at slappe af inden det for alvor gaar loes, med et fyldt program fra og med i morgen (ok, jeg har 2 eftermiddage fri, men ellers :D). Hvad i alverden det program er fyldt af skriver jeg om i et indlaeg senere hen..

Regnskoven og varmen: Tena!

PAS PÅ, der kommer en tucan! I går kom vi endelig til den rigtige varme. Vi kom til regnskoven, til den kraftige regn på uforusigelige tidspunkter, til dyrene, til floderne, til endnu mere luksus og til varmen. Vi har et helt hotel for os selv (bestående af 1-etagers hytter med 4 værelser), hvor Anne og jeg delar værelse med eget bad oh toilet - det eneste vi mangler er varmt vand ;) 3 vilde tucaner, et par vilde gæs, nogle papegøjer og engang imellem en abe nyder livet omkring vores hytter og omkring vores mad i håb om at blive fodret. Specielt tucanerne er ret vilde med at holde øje med os, hvilket ser utrolig sjovt ud, da den skal dreje hele hovedet for at se forskellige steder hen. MEN, tucanerne (eller "dr. Evil") er ikke til at spøge med! Hvis man kommer for tæt på, eller kommer i vejen for noget potentielt mad, bliver man angrebet af dem. Det skete i går for både Siv og jeg, hvilket naturligvis resulterede i et ordenligt grin!

NU lige NU (i går) begyndte de rigtige adventureaktiviteter (at løbe fra tucaner gælder ikke rigtig), da vi var ude og riverrafte på en flod af kategori 3 - altså en af de nemmere, men vi skal jå starte et sted og sjovt, det kan i tro det var! specielt fedt var det, da jeg sad foran på båden og klamrede mig til én strop for ikke at falde i vandet mens gummibåden stod i de vilde bølger og vandet brusede ind! Men jeg slap altså ikke fra at droppe i floden et par gamge - jeg blev skubbet i 2 gange, strængt ;) Skaderne efter turen er gjordt op i dag: nogle gode skrammer på benene og en masse myggestik. Jeg ser meget frem til vores næste omgang riverrafting i Baños, hvor vi skal hen i næste uge. :D

Tena by består efterhånden af ca. 40000 indbyggere, hvoraf en god del af quituwa - hvilket er navnet på det oprindelige folk her i området. De fleste (indianere om man vil) er nu ret civiliserede - som fx Javiere/ Junge Carsten og lever fx af at drive restaurant eller udvinde guld fra en af de mange floder. (Én dags arvejde giver ca. 1 gram guld, hvilket de kan få 40 dollars for).. Nu lagde jeg lige en teaser - ja, efter at have savnet junge Carsten i en 10 dage har vi ham nu med os igen. Og det er ikke en helt dum idé at have en kender af Tena og det omkringliggende område med i gruppen. Han tog os forleden med ud på en tur ned af floden, hvorfra vi sejlede ind og fik fortalt lidt om Quituwa kulturen. Halvdelen af det lille museum vi samtidig besøgte viste forskellige fælder. I den anden halvdel var der eller noget meget interessant: en rod, som ved intagelse efter sigende skulle rense sjælen og give dig ro i sindet. Men før det vil du kaste op i 4 timer, føle du er ved at dø og være i stand til at se ind i fremtiden (eller "komme til en anden verden, når man lukker øjnene"). Veronica har prøvet at indage roden og mener, at det nok er det bedste hun nogensinde har gjordt. Vi andre syntes godt nok beskrivelsen af roden lød lidt som om, at det nok mere mindede om et drug, men det må man jo gøre op med sig selv ;) Det er ikke ulovligt, og kan vidst købes i små doser for turister. Personligt tror jeg jeg holder mig fra det. Processen lyder ikke så behagelig..

Javiere tog os over med hen til et "Animal rescue center" (dyre redningscenter), hvor de holder dyr i bure for at lade dem hele og gøre dem klar til frisættelse. De fleste af de dyr de havde, var blevet frataget familier eller hoteller, som ulovligt holdt dem som køledyr. Det gjorde så også, at nogle af dyrene ikke kunne sættes fri, da de aldrig havde lært at fange egen føde.. Men det var et rigtig fint sted og projekt drevet hovedsageligt af unge frivillige. Vi fik også lige muligheden for at se en jaguar og en masse vilde aber - som hang ud omkring centeret (der btw selvfølgelig er udendørs).

Afslutningsvis tog Javiere os med ned af en af de utallelige floder for at nyde vandet :) På vejen stødte Anne og Charlotte på en fin tarantel (Anne skreg så meget, at vi troede hun var faldet i floden og lå med åbent kraniebrud!). Ærgeligt jeg gik glip af den!

Nu vi er ved ting man kan spise (det med roden) (hvilket vi her er meget glade for) var vi på vores "jungetur" i dag. I slutningen af turen - efter badning i smeltevandsflod, mødet med en pænt giftig slage og en hel del sjove planter fik vi muligheden for at spise den lækker, stor, fed, lettere slimet, sprød, salt, olieret, lys larve. Og selvfølgelig skulle jeg da også have én bagt en af slagsen! Så haps haps ind med den.. I følge kristoffer smagte den af "sådan noget, som er rigtig godt når man har tømmermænd", og det er nok ikke meget galt, for den var meget fed og salt. Smagte sådan set ikke skidt, det var helt okay.

Mettes ben i dag (onsdag) - mine ben er heldigvis ikke så overfyldte af myggestik. Hun har talt dem til at være 229 stk.

Smukke Tangaré!

1 uge i Tangaré - 2 timer fra Quito i cloudforest (sky-skov) 1200m højde.

Tangaré er et virkelig smukt sted med masser vegetation, sommerfugle (!) og (heldigt for os) sol! Vi havde i hvert fald nok sol til, at man næsten helt glemmer, at det da også lige regnede lidt hver dag - men når der samtidig bare er så lækkert og 24 grader gør det jo ikke så meget. 1,5 km vandring op af bjerg kommer man til den økologiske farm (Tangaré er området), hvor de forsøger at vedligeholde og genskabe den oprindelige vegetation i området (fx at plante flere tangaré-træer). til at hjælpe med det store projekt er der ca. 6 frivillige unge i gang hele tiden. En del af de der kommer, som frivillige er (efter min umiddelbare opfattelse) studerende, som samtidig var igang med deret phd. Fx var der på et tidspunkt én fyr, som udover det frivillige arbejde også studerede sommerfuglens udvikling - en sommerfuglelarve kan tilsyneladende skrifte farve hver 4. dag, så de er ikke helt så nemme at holde styr på.. Udover naturprojektet er der tilknyttet en lille skole med omkrting 17 børn i en alder af 4-6 år. Skolen er lavet hovedsagdeligt af bambus fundet i området, energimæssigt at den CO2 neutral og kommende bygningr bygges ligeledes af lettilgængeligt materiale. I øjeblikket er de ved at bygge en bygning, hvor 3 af væggene består af sandfyldte sodavandsflasker og bambus - pointen er at udnytte noget af al det affald, som produceres i den lille by nedenfor bjerget. Et af ecuadors største udfordringer er nemlig disponering af affald, de er endnu ikke blevet så gode til genbrug! Men pointen med skolen er altså, at den er stort set selvkørende. De 2 lærere, som underviser børnene bliver betalt vha indtægterne fra børnenes forældre, og det er så det budget. Smart når alternativet er intet! Fremtidsplanen med skolen er, at der efterhånden skal komme flere børn, og da årgange til - men den er stadig meget ny. Og så har farmen selvfølgelig også det mest fantastiske køkkenteam, som gennem vores uge i Tangaré serverede de lækreste måltider for os :D Et typisk måltid bestod af: Supper til forret, en hovedret med enten ris eller jogu (junge-kartofler) og til sidst en dessert. hver dag en ny suppe, hovedret og dessert! Mums mums, hvis ikke det var fordi, vi var på hike og lavede yoga, havde vi spist os runde.

Nå, men hvad laver man egentlig på sådan et sted, når man kommer en gruppe på 11 en lille uge? Vi spurgte samme spørgsmål til en at de tidligere grupper (dem der nu er på galapagos) og deres svar var: "Man keeeeeder sig..." Men det var da så i hvert fald skudt lidt ved siden af! for det sørste går man typisk tidligt i seng (21.30) og står tidligt op 6.15 - lidt senere hvis man ikke skal malke køer eller vaske tøj). det virker ligesom ret naturligt at følge dagsrytmen på stedet - og så var vi alle helt vildt trættte når klokken først blev 20... Derimellem var der så tid til at trække i det langærmede, løse tøj og de ualmindeligt brugbare gummistøvler og tage en hike i den tætte vegetation på bjerget. gummistøvlerne var i den grad nødvendige, for stierne var ikke bare lidt mudrede, de var MEGET mudrede. I løbet af ugen var vi på 3 hikes - to planlagte og en "frivillig". Og når man sådan går rundt og finder diverse medicinske planter, snegle, minivandfald, åer, edderkopper og slanger (jeg gik glip af alle 3, øv!), nyder man bare hinandens selvskab, den friske luft og de varme, klistrede støvler.
Når vi ikke var på gummi-mudder-hike havde vi spansk, dyrkede yoga, lavede chokolade, smagte på sukkerør, spillede kort, hyggede os og spiste en masse god mad :) Vi kommer vidst alle til at savne Tangaré lidt :)

Sommerfugl med vingevang på ca 9cm. Den sad ligeså fint, men ville altså ikke sprede vingerne for mig :(

Huset vi bor i til venstre og toiletbygning/ spisestue til højre.

I smutter kakaobønnerne. Først skal de ristes, så smuttes, så moses til en pasta, så tørre i klumper. Til sidst smeltes klumperne så igen sammen med kondenseret mælk (mælk sammenkogt med sukker) og til sidst har vi en lækker chokolade´masse, som vi spiste med frugt og kiks :P

Yoga den næst sidste dag - kun den hårde kerne var ikke for trætte til en lille times yoga. Vi sidder ovenpå i huset.

Quito esta Loca!

"Quito er skoer", som vores vaertinde, Suzanna, siger. Her refereret hun hovedsageligt til vejret, for paa det ene3 tidspunkt er her 15 grader og tordenvejr, og paa det andet tidspunkt er solen fremme for at stege os smukke i over 20 grader - hvilket er i dag!

Det er skoent at have spanskundervisning, for allerede nu paa den 4. dag er det blevet meget lettere at forstaa simple samtaler, og jeg kan da ogsaa udforme enkelte, simlpe saetninger - hvilket er meget hjaelpsomt paa markedet, i byen, i supermaxi supermarked etc. (i sidst naevnte have jeg for leden en fin lille engelsk/spansk samtale med en af de ansatte. Samtalen tog udgangspunkt i en avokado og endte i europa ;D). Vores spansktimer foregaar typisk saadan, at vi om morgenen fra 8.30-10 skriver som tossede for at faa en omgang spansk grammatik memoriseret. Efter en pause med en god portion vand, er der foer frokost 1,5 time med praktisk spansk, hvilket i dette tilfaelde vil sige "laeren om Ecuador" og "laeren om hvad man skal sige, for at kunne begaa sig". Den foerste dag oevede i os i praesentation, i gaar havde vi om sharmanisme (60 % af alle ecuadorianere tror paa sharmanisme, og gaar jaevnligt til en sharman, hvis der er noget galt - vi kunne godt blive enige om, at virkningen sandsynligvis er placebo - men det maa vel vaere ligesaa godt som videnskabelig medicin - naar det altsaa virker! En af de mere besynderlige metoder, hvorpaa en sharman kan finde ud af, hvad patienten fejler er, hvor sharmanen foerer et levende marsvind hen over patientens krop. Derefter spraetter man marsvinet op og undersoeger dens indre. Hvis der saa er noget galt med patienten, vil det vaere afspejlet i marsvinet. Lige den diagnosering ville jeg maaske ikke satse saa staerkt paa!), og i dag har vi vaeret paa markedet! Der fik vi smagsproever paa alverdens eksotiske frugter og var saa ellers rundt os se de fantastiske bugnende boder. Formaalet med dette var selvfoelgelig, at vi skulle laere de spanske navne paa alle madvarerne. Paa staaende fod kan jeg ikke liiige huske saa mange af dem, men vi er da blevet lovet en liste med dem senere, hvor vi ogsa skal lave mad!

Martin, vores spansklaerer forklarer om en eksotisk frugt. (Lige den smagte ikke saa godt ;D)

Fadet med skrald efter vi havde vaeret der...

I natur-medicin afdelingen: en kaelighedseleksir. :*

Fisk og skaldyr afdelingen: Den flinke dame ville meget gerne fotograferes for vores skyld :)

Chantal tager billeder af blomsterafdelingen

Juicer af alle slags! (Den hvide er kokos, den lysegroenne narajanilla - en lokal frugt, som smager meget soedt men frisk)

Bemaerk deres typiske el-system.