Alle elsker Montañita

.. og det gjorde vi ogsaa - ALLE sammen! Faktisk saa meget, at 8 fra gruppen har valgt at tage tilbage dertil mod betaling.

Foelgende indlaeg boer ikke laeses direkte op for boern. ;D

Indlaeg begyndt den 12/6 2012, vi var i Montañita fra den 1. - 7. juni.

Montañita er en rolig, afslappet, solskinsrig by paa 4 gange 10 blokke. Der er gode muligheder for at faa baade mad, drikke, badetoej, smykker, strandtoej og ting til at ryge - ikke at man behoever koebe alle naevnte ting, men alle ting var ikke helt unormale af koebe i ny og nae. Perosnligt brugte jeg dagstimerne paa at tage halvdelen af mit PADI open water sertafikat (hvilket inkluderer at laese en bog), have surfingtimer, dase paa stranden og sove nattens strabadser ud. Desvaerre kunne jeg ikke gennemfoere dykningen, da jeg sandsynligvis pga. mild forkoelse ikke kunne udligne trykket i mit hoejse oere under vand - saa jeg proever at dykke igen paa Galapagos! Efter 2. surfingtime maette jeg erkende, at jeg bare ikke er et naturtalent til sport, hvor balance er en stor del af det - selvom det var rigtig sjovt!

Montañita strand omkring kl 18.00. Jeg laver triks og Charlotte tager billeder ;)

Om natten efter aftensmad, en nap og hygge paa vores private teresse slog vi os saa loes i byen mellem 01 og 05. Altsaa samme tid som man ville gaa i byen i Danmark, men ikke med helt den samme slags musik eller samme slags "distance". Musikken er meget vestligt praeget, men har i de fleste tilfaelde udskiftet teckno-rytmen ud med latin amerikanske rytmer (hvilket efter min personlige mening lyder meget bedre og er meget nemmere at danse til). Desuden er der i ny og nae/ ofte (afhaengigt af dagen) salsa rytmer, som stroemmer ud af hoejtalerne. Men naar man saa staar der og svinger hofterne paa dansegulvet, og egentlig har det meget godt, saa skal man lige holde udkig efter de fyre/maend, som synes vi selvlysende piger ser lidt for godt ud (hvilket er 90%). Der gaar nemlig ikke noedvendigvis mere end 2 sek fra, at man har sagt ja til at danse, til at man kan risikere at ha´ énforan sig, som goer alt for at faa lov til at snave én i gulvet! Efter at have laert det, bliver man bedre til at sige "no gracias" (nej tak) til 95% af dem, som gerne vil danse - og man soeger i stedet de fyre, som ligner turister. De er nemlig som regel ikke helt saa naergaande - ja altsaa medmindre man selv er ude paa noget! Efter 6 skoenne, farvestraalende, sjove og afslappende dage tog vi videre til canoa.