Hjemme igen: det har jeg lært

Jeg er hjemme i Danmark igen. Sommeren er på sit bedste, og jeg har fået tid til at fordøje rejsen lidt, før jeg til september skal videre i livet - videre til Aalborg og studere Sundhedsteknologi. Jeg savner mine rejsekammerater, min gruppe, min familie de sidste 2-3 måneder. Godt, at de ikke bor på Månen!
"Velkommen til virkeligheden" har jeg tænkt lidt for mig selv, for det er bare anderledes at være rejsende end at sidde i velkendte Danmark. Det er anderledes på så mange måder! På en rejse som den jeg har været ude på, har der jo hele tiden været gang i den. Der har hele tiden været en ny by at undersøge, en ny slags natur, nye mennesker og nye vejrforhold. Grænser er blevet brudt og friheden har været til at føle på. Det meste har været sjov og ballade, og det der med en seriøs hverdag har ligget lidt fjernt. Jeg tog ud på rejsen for at få en på opleveren, dem har jeg fået mange af! Jeg har fået det ud af rejsen, som jeg umiddelbart ville, men jeg har fået mere end det, jeg har også lært noget. Jeg har lært en masse om Ecuador, men jeg har ikke mindst også lært noget om mig selv. Jeg har lært, at Sydamerika er anderledes, og anderledes kan være skræmmende. Men anderledes er også spændende, og tager man sine forholdsregler afhængigt af området, ja så går det hele nok. Også selvom stedet er anderledes. Faktisk kan det anderledes hurtigt blive det vante, og man begynder at holde af det. Jeg holder meget af Ecuador, også selvom ikke alt lever op til de danske sikkerhedsregler, ikke alt går altid lige hurtigt, og ikke alle veje er lige plane. Men det er også en del af Ecuadors charme - at det er anderledes. Folket er meget gæstfrit, musikken har gode rytmer og frugtmarkedet er himmelsk. Hvis du en dag tager mig i at sidde lidt stille og stirre lidt for længe ud i luften, så kan det være fordi, et lille stykke at mit hjerte stadig ligger i Sydamerika.

Jeg har udviklet mig til at være mere selvstændig de sidste 3 måneder og er blevet gjort opmærksom på nogle sider af mig selv, som jeg ikke altid selv har øje for. Både på godt og på skidt - nogle ting har jeg fået mulighed for at tilpasse lidt undervejs. Jeg er blevet meget glad for aktion, men har også måttet udvælge mig nogle favorit discipliner. For nok har det været sjovt, men det var vidst ikke alle adventure aktiviteter der gik lige godt for mig. Man kan jo ikke være lige heldig hver gang, men som det er med uddannelsesvalg, sådan må det også være generelt; følger man det man er bedst til, synes er sjovest og mest spændende, da må der være størst chance for succes. I den tråd må jeg erkende; det der med at rejse, det er lige mig - og denne rejse er forhåbentligt kun den første af mange. Jeg er ikke færdig med at udforske, det bliver jeg forhåbentlig aldrig. Det er jo det der gør det spændende; at jeg ved, at der er noget nyt på den anden side af atlanten, af bjerget, af hækken. Jeg er til for at udvikle mig, for at lære og for at nyde.

Vores sidste tid i Paradis

Aah nej, det er lige gaaet op for os, at vi snart skal hjem - faktisk lige om lidt! :(

Tilbage på San Cristóbal gik det i løbet af den sidste uge op for os, at det ikke var meningen, at vi skulle blive i paradis for evigt. Gud ville på et eller andet tidspunkt smide os ud, for flybilletten var jo købt, og visummet ville desuden også snart udløbe! Men trods de hårde odds lykkedes det os atnyde vores sidste dage. I løbet af ugen, hvor jeg stadig arbejdede med de 4 årige om formiddagen lykkedes det mig at færdiggøre mit dykkerbevis! Som I måske husker havde jeg problemer med trykudligning i Montañita, men denne gang havde jeg ingen problemer og fik i alt 7 fantastiske dyk omkring San Cristóbal! 4 til at færdiggøre kurset og 3 udelukkende for fornøjelsens skyld. Det var intet mindre end fantastisk at undersøge havets marineliv - der i blandt havskildpadder, søløver, hummer, søstjerner og hajer. JA! HAJER! Lørdag tog vi nemlig ud til den berømte klippe "Kicker Rock" og havde 2 dyk, hvor vi i 2. dyk har helt omkringet af sorttippede hajer, hvidtippede hajer og galapagos. Super fedt!!

Dagen forinden gjorde vi vores frivillige arbejde færdigt - det afsluttede vi allerede fredagen inden vi skulle flyve hjem (vi tog fra Galapagos onsdag den 18. juli), idet børnene (på 3, 4 og 5 år!) skulle have eksamener ugen efter. Det gjorde så at vi havde en anelse mere fritid (mandag og tirsdag). Fredag den 13. tog jeg, til alle børns glæde, mit kamera med i skolen og takkede af til frokost.

Søndag tog vi på camping! Lørdag aften fik jeg af vide, at planen var, at vi ville tage af sted på camping på Puerto Chino (45min kørsel - den flotteste strand på øen) kl 11.00 søndag morgen. Teltene lånte vi blandt andre af vores dejlige værtsfamilie, så alt jeg skulle var at pakke lidt tøj, sovepose og mad. Med et meget tungt hoved, og en god hjælp fra Anne kom jeg forsinket af sted kl 13.00 søndag. Men skidt nu med det, trods lettere omtågethed blev det en rigtig hyggelig campingtur, hvor vi også fik selvskab af et par af de amerikanske studerende fra byen.

Fra 2 uger siden havde disse unger endnu ikke fået dun. Nu var de altså lige blevet noget sødere.

Der var lige en hval ryghvirvel på min lille gåtur op ad kysten!

Mandag sagde vi på gensyn til Kristoffer og tirsdag tog Anne, Chantal og jeg ud og snorklede med skildpadder lidt udenfor byen. Onsdag sagde vi med tårer i øjnene farvel til San Cristóbal og resten af Galapagos - gad vide om jeg nogensinde kommer tilbage dertil??

Det sidste gruppebillede: umiddelbart efter Martin, Chantal og jeg vendte næsen mod lufthavnen i Quito torsdag morgen den 19. juli 2012.

The Land Tour

I anden uge af vores Galapagos eventyr blev det tid til at udforske øerne. Det betød, at vi 5 (Chantal, Kristoffer, Anne, Martin og jeg) pakkede vores tasker og sprang ombor på speedbåden "The Navigator" sammen med 2 amerikanske piger, 3 tyskere og 1 guide; Gustavo. Klar til 4 dages tur rundt på øerne Floreana, Isabella og Santa Cruz. Måske I husker det fra Montañita, men normalt er jeg ikke den mest søstærke person, så jeg var en anelse (for ikke at sige ekstremt) nervøs for, at lige at søsyge samtlige 4 dage. Men ingen grund til sådan at bekymre sig sådan hele tiden! Jeg kørte en flot søløve stil med at sluge 2 søsygepiller og så ellers sove på båden. Smart! Det gjorde så også at jeg gik glip af et par fugle undervejs, men søsyge led jeg ikke af!
De 3 øer fortjener hver sin kunstnerisk historie, så her præsenterer jeg; The Land Tour!

Floreana
Efter 2,5 times heltig søgang og jævnt fordelt, voldsomt ulækkert søsygeshow lagde vi til ved Floreana tirsdag formiddag. fra havnen tog vi op i højlandet, hvor dagens anden forstilling begyndte! Denne gang handlede det dog ikke om opkast, men derimod og meget lystne og nysgerrige kæmpeskildpadder. Ikke langt efter vi begyndte vores gåtur i skildpaddeområdet stødte vi på 4 skildpadder midt på vejen! Den ene var så enormt nysgerrig, at den næsten bed mig i buksebenet. Jeg blev dog af nervøsitet nødt til at tage et skridt tilbage. Den var godt nok tæt på :-D Ikke mere end 5 min efter fik vi øje på en han og en hun skildpadde, der så ud til at jage hinanden. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at de skulle igang med at lave baby skildpadder. Det udgjorde et vældig godt motiv! Fakta for denne ø: skildpadders hjerter slår kun ca 8-10 gange i minuttet - så det er måske ikke så sært, at de ikke er så hurtige. Efter lækker, ecuadoriansk frokost, udtjekning af juleleguaner (jo ældre de bliver, desto mere farverige bliver de) og snorkling med vildt mange havskildpadder (mega vild og sej oplevelse, jeg var næsten bange for at støde ind i dem engang imellem, fordi der var så mange at holde øje med!) sejlede vi videre til Isabella - denne gang kun med show fra et par delfiner!

Isabella
Vi lagde til ved Isabella, hvor vi skulle tilbringe de næste 2 nætter. Der var ingen tid at spilde da vi ankom til smukke, smukke Isabella, hvor vejene i byen var sandveje og stranden var gudesmuk. Vi kørte fra havnen direkte ud til "Flamingo Lagunen", hvor vi i nogle minutter stog og betragtede nogle elegante flamingoer, som var ualmindelligt langt væk - målt i galapagos-dyre-nærhed-kilometer. Hvilket vil sige, at de måske var 100m væk. Resten af dagen brugt vi på at hygge os med gåtur på stranden og lækker aftensmad. Onsdag kom der andre boller på suppen. Ideelt set var dagen gået således: Vi stod op kl 7.00 til den klareste blå himmel og de lækreste pandekager med frugt. Derefter trak vi i vandrestøvlerne og drog ud på den 5 timer lange, solrige gåtur forbi Vulkanen Negra og tilbage igen. Efter lækker frokost under mangotræet tog vi badesøj og snorkleudstyret på, hvorefter vi både så søløver, havskildpadder, pingviner, rokker, hvaler og hajer (ok de sidste 2 var slet ikke realistiske) og vi gik lykkelige i seng.  Dagen gik måske ikke helt som forventet, for i stedet for at komme tørre hjem fra en fantastisk gåtur og sindsoprivende snorkling, ja så kom vi ualmindeligt mudrede hjem fra en lang, våd gåtur og en middel dårlig snorkling. MEN! Selvom vejret ikke var med os, og selvom hvalerne ikke svømmede ind i bugten den dag (eller andre dage?), så var det den dag, at vi hyggede os rigtig meget på gåturen. og det var også den dag, hvor vi så vores første Galapagos pingvin - den dukkede op umiddelbart efter vi selv havde taget al vores snorkle-udstyr af. Vi gik alligevel glade i seng i dag. Meget glade :-D

Forsøg på at lave et panoramabillede af vulkanens krater (2 km i diameter). Øens fakta: sidste gang vulkanen gik i udbrud var i 2005. Det gjorde dog ikke nogen betydelig skade, da det kun var et lille udbrud i højre side af krateret. Dog måtte alle øens beboere evakueres i et par uger pga vulkanisk aske.

Glade Anne umiddelbart efter vi have set vores første pingvin

 Torsdag skulle vise sig at være min lykkedag. Jeg gjorde simpelthen lykken torsdag. Det var helt fantastisk. Det var fuldstændig som at være med i et BBC dyreprogram. Bagefter var jeg helt høj af oplevelsen. Jeg snorklede med en pingvin - helt tæt på! Derudover så vi ca 2% af alle galapagos pingvinerne (hvilket er ca. 8stk), og vi gik lidt rundt på en mini-ø fyldt med baby hav leguaner. Derefter tog jeg en lur på båden på vej til Santa Cruz!

Santa Cruz + 2 nætter 
Santa Cruz ligger sådan cirka midt i Galapagos øgruppen. Denne placering gør øen utrolig populær for turister - for med hotel her er det nemt at dage dagsture ud til de andre øer. Konsekvensen af dette er så, at Galapagos' største by ligger på Santa Cruz, og det er også her, man finder den største samling af turister. Men vi var jo ikke kommet for at kigge på turister, så efter indlogering på vores hostel tog vi den åbne bus op i højlandet for at se på nogle fine kæmpeskildpadder. Det specielle ved netop disse var, at de fik lov til at gå præcis hvor de ville - det gjorde det lidt sværere at holde styr på dem, men igen.. Hvis de er gået 100m på en dag, så har de virkelig også været ude på en enormt lang rejse! Efter en lille gåtur omkring skildpadderne vadede og kravlede vi igennem en lavatube og kom mudrede hjem til et varmt bad. Fredag morgen besøgte vi Charles Darwin Research Center, som er kendt for bl.a. at passe på Lonesome George (ensomme George). Han var den aller sidste af sin slags, men døde desværre en uge inden vi skulle besøge ham - efter omkring 100 år vælger han at stille skjoldet lige før, vi vil se ham? Sikke en timing! Men vi kiggede da på nogle af de andre slags skildpadder og studerede deres forskelligt formede skjolde. Parallelt dermed kørte andre spekulationer, som resulterede i, at vi besluttede (Chantal, Anne, Kristoffer, Martin og jeg - og senere også Siv og Camilla) os for at blive på Santa Cruz weekenden over, for at forlænge vores ferie i ferien. Så vi brugte resten af dagen på at undersøge mulige ture til lørdag/søndag samt undersøge muligheden for at ændre vores billet tilbage til San Cristóbal. Det lykkedes os desuden af finde et fint hostel, hvor det kun var min bruser, som gav stød. Weekenden forløb med strand, surferkonkurrence, lidt ture og fest. Chantal og Kristoffer var bl.a. ude og dykke! Der ville jeg dælme gerne have været med, men havde jo endnu ikke fået mit dykkerbevis. Søndag kl. 2.00 (plus/minus) tog vi en godt fyldt båd hjem til San Cristóbal. Glade og tilfredse.