Regnskoven og varmen: Tena!

PAS PÅ, der kommer en tucan! I går kom vi endelig til den rigtige varme. Vi kom til regnskoven, til den kraftige regn på uforusigelige tidspunkter, til dyrene, til floderne, til endnu mere luksus og til varmen. Vi har et helt hotel for os selv (bestående af 1-etagers hytter med 4 værelser), hvor Anne og jeg delar værelse med eget bad oh toilet - det eneste vi mangler er varmt vand ;) 3 vilde tucaner, et par vilde gæs, nogle papegøjer og engang imellem en abe nyder livet omkring vores hytter og omkring vores mad i håb om at blive fodret. Specielt tucanerne er ret vilde med at holde øje med os, hvilket ser utrolig sjovt ud, da den skal dreje hele hovedet for at se forskellige steder hen. MEN, tucanerne (eller "dr. Evil") er ikke til at spøge med! Hvis man kommer for tæt på, eller kommer i vejen for noget potentielt mad, bliver man angrebet af dem. Det skete i går for både Siv og jeg, hvilket naturligvis resulterede i et ordenligt grin!

NU lige NU (i går) begyndte de rigtige adventureaktiviteter (at løbe fra tucaner gælder ikke rigtig), da vi var ude og riverrafte på en flod af kategori 3 - altså en af de nemmere, men vi skal jå starte et sted og sjovt, det kan i tro det var! specielt fedt var det, da jeg sad foran på båden og klamrede mig til én strop for ikke at falde i vandet mens gummibåden stod i de vilde bølger og vandet brusede ind! Men jeg slap altså ikke fra at droppe i floden et par gamge - jeg blev skubbet i 2 gange, strængt ;) Skaderne efter turen er gjordt op i dag: nogle gode skrammer på benene og en masse myggestik. Jeg ser meget frem til vores næste omgang riverrafting i Baños, hvor vi skal hen i næste uge. :D

Tena by består efterhånden af ca. 40000 indbyggere, hvoraf en god del af quituwa - hvilket er navnet på det oprindelige folk her i området. De fleste (indianere om man vil) er nu ret civiliserede - som fx Javiere/ Junge Carsten og lever fx af at drive restaurant eller udvinde guld fra en af de mange floder. (Én dags arvejde giver ca. 1 gram guld, hvilket de kan få 40 dollars for).. Nu lagde jeg lige en teaser - ja, efter at have savnet junge Carsten i en 10 dage har vi ham nu med os igen. Og det er ikke en helt dum idé at have en kender af Tena og det omkringliggende område med i gruppen. Han tog os forleden med ud på en tur ned af floden, hvorfra vi sejlede ind og fik fortalt lidt om Quituwa kulturen. Halvdelen af det lille museum vi samtidig besøgte viste forskellige fælder. I den anden halvdel var der eller noget meget interessant: en rod, som ved intagelse efter sigende skulle rense sjælen og give dig ro i sindet. Men før det vil du kaste op i 4 timer, føle du er ved at dø og være i stand til at se ind i fremtiden (eller "komme til en anden verden, når man lukker øjnene"). Veronica har prøvet at indage roden og mener, at det nok er det bedste hun nogensinde har gjordt. Vi andre syntes godt nok beskrivelsen af roden lød lidt som om, at det nok mere mindede om et drug, men det må man jo gøre op med sig selv ;) Det er ikke ulovligt, og kan vidst købes i små doser for turister. Personligt tror jeg jeg holder mig fra det. Processen lyder ikke så behagelig..

Javiere tog os over med hen til et "Animal rescue center" (dyre redningscenter), hvor de holder dyr i bure for at lade dem hele og gøre dem klar til frisættelse. De fleste af de dyr de havde, var blevet frataget familier eller hoteller, som ulovligt holdt dem som køledyr. Det gjorde så også, at nogle af dyrene ikke kunne sættes fri, da de aldrig havde lært at fange egen føde.. Men det var et rigtig fint sted og projekt drevet hovedsageligt af unge frivillige. Vi fik også lige muligheden for at se en jaguar og en masse vilde aber - som hang ud omkring centeret (der btw selvfølgelig er udendørs).

Afslutningsvis tog Javiere os med ned af en af de utallelige floder for at nyde vandet :) På vejen stødte Anne og Charlotte på en fin tarantel (Anne skreg så meget, at vi troede hun var faldet i floden og lå med åbent kraniebrud!). Ærgeligt jeg gik glip af den!

Nu vi er ved ting man kan spise (det med roden) (hvilket vi her er meget glade for) var vi på vores "jungetur" i dag. I slutningen af turen - efter badning i smeltevandsflod, mødet med en pænt giftig slage og en hel del sjove planter fik vi muligheden for at spise den lækker, stor, fed, lettere slimet, sprød, salt, olieret, lys larve. Og selvfølgelig skulle jeg da også have én bagt en af slagsen! Så haps haps ind med den.. I følge kristoffer smagte den af "sådan noget, som er rigtig godt når man har tømmermænd", og det er nok ikke meget galt, for den var meget fed og salt. Smagte sådan set ikke skidt, det var helt okay.

Mettes ben i dag (onsdag) - mine ben er heldigvis ikke så overfyldte af myggestik. Hun har talt dem til at være 229 stk.