Tangkahan-Bukit Lawang

Nogle har vist efterhånden tjekket vores blog mange gange (nok især vores familier) – og de undrer sig sikkert over hvorfor der aldrig kommer nogen som helst opdateringer. Men, men, men, I skal ikke snydes for at følge med i vores oplevelsesrige tur ,og der kommer nu to blogindlæg på én dag. Manglen på blogindlæg har nok især to forklaringsgrunde; 1) manglende internetforbindelse (og det er hårdt nok i sig selv... :-P) og 2) vi har simpelthen oplevet så meget, at vi har været rigtig trætte om aftenen – og derfor har blogindlægget ikke lige været det første, vi har sat os til.

Som Nina skrev i det nedenstående indlæg, så badede vi i går formiddags (13/7) elefanter. Det var vildt sjovt. Det var en af de ting, jeg hjemmefra havde tænkt, at det var en rigtig turistattraktion – og det var det bestemt også. Det startede med at elefanterne fra deres indhegning gik ned mod den flod, de skulle bades i, meget pænt. Alle elefanterne gik med deres snabel og holdte fast i halen på elefanten foran – og sådan gik de ellers pænt på rad og række ned til floden – meget veltrænede elefanter må man sige. Da de kom ned til floden var det tid til at komme af med lidt af hvert – og det de ikke selv kunne kom af med, fik de hjælpe til at komme af med (altså hele den bare arm ind i numsen på elefanten for at få den til at komme af med afføring – godt det ikke var min arm, der skulle bruges til formålet :-P). Derefter var det tid til at vaske dem – Uni (vores elefant, som var gravid i 12. måned med 10 måneder til fødsel) blev skrubbet og skuret – og blev ren. Efter vaskningen sagde elefanten tak for badningen ved at spule os med vand fra dens fyldte snabel (det bliver man faktisk ret våd af) og derefter fodrede vi dem med frugt. Det var en rigtig god oplevelse – det er meget fascinerende at være så tæt på et kæmpe dyr, men dog måske en anelse for turistet. Det skal dog siges, at det lille cirkus var stillet op med formålet at tjene penge til elefantcenteret, som var opført med formålet at beskytte sumatra elefanten fra udryddelse.

Efter elefantbadning gik vi tilbage til hostlet/resortet for at lade lidt op til eftermiddagens jungletrek – og det var lidt et flop. Guiden snakkede meget dårligt engelsk (ingen form for samtale, kun instrukser – og ikke engang dem kunne vi nødvendigvis forstå – så det er vist det man kalder lidt op ad bakke i Jylland), og på turen så vi en eukalyptus-plante, en vandrende pind, to igler og en spætte. Til sidst på jungletrekket ville guiden vise os et vandfald – vi havde på gårsdagens badetur svømmet for at se vandfaldet, men endte med at vende om, da vi så lidt vand risle ned at en klippevæg for at være sikker på at vi kom hjem inden det blev mørkt – så vi bestemte os for at ofre vores tørre tøj (vi havde desværre efterladt badetøjet på resortet) for vi ville gerne se vandfaldet. Det viste sig så at den lille smule vand, vi havde set risle ned at klippevæggen var vandfaldet, så Nina og jeg var noget skuffede. Efter vores trekkingtur skyndte vi os at pakke vores ting – og turen gik til Bukit Lawang. Vi ankom til hertil ved 18-tiden, tjekkede ind, planlagde vores jungletrek med vores engelsktalende guide, Lilix (jubii!!!), spiste og gik trætte i seng.

I morges ringede vækkeuret tidligt (og lang tid før I havde tænkt jer at stå op/gå i seng, nemlig kl. 06 lokal tid, kl. 01 dansk tid), vi skulle på jungletrek – og vores forhåbninger var bare at se en enkelt lille orangutang – og det skal jeg lige love for at vi fik opfyldt. Allerede efter et kvarter så vi den første orangutang (en stor, vild han) – og herefter fulgte yderligere 7 orangutanger på vores 6 timer lange trek. Orangutangerne var i alle størrelser – lige fra en lille en på 2 år til nogle gamle store hanner på over 100 kg – og dem skulle man ikke komme for tæt på. Nogle af orangutangerne (hunnerne) var meget menneskevandte – og dem kunne man fodre med hænderne og klappe. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg skulle være så tæt på en vild orangutang. Udover orangutangerne så vi 2 påfugle, en masse forskellige små aber (herunder Thomas Leaf-aber), mange store myrer, gummitræer og kakaotræer. Det er virkelig en oplevelse, jeg kan leve længe på (og jeg er sikker på at Nina har det på samme måde). Selvom det her også var en turistattraktion uden lige (vi har mødt et væld af danskere her) var det bare på en meget mere intim måde – det var kun Nina og jeg samt vores guide – og selvom vi mødte andre hold igennem junglen føltes det ikke så turistet. Vi har nu bestilt vores mad – og jeg tror sengen kalder tidligt i aften.

Mange kærlige junglehilsner – og knus fra Kristina (og Nina)

Mor nederst og unge på 6 år øverst

Unge på 2 år