Australia: Berastragi - Danau Toba (Lake Toba)

Onsdag den 15. juli tog vi lidt modvilligt fra Bukit Lawang, forbi Medan og videre op i bjergene, hvor vi endte i Berastagi, en landsby, der blev etableret af hollænderne, som fik lidt for meget af støjfyldte Medan, og derfor flygtede op i bjergene til ro i et køligere klima. Berastragi er nu en forholdsvis lille by med hvad dertil hører, dvs markeder, restauranter, diverse butikker, turistinformation osv. Jo, og så ligger byen lige midt imellem to aktive vulkaner; Sinabung og Sibayak, hvor førstnævnte i øjeblikket er i udbrud. Mere om vulkanerne senere.

Vi ankom til vores hotel, Danau Toba Cottage, og det umiddelbare indtryk var ikke specielt godt, der var meget stille, meget tillukket og meget øde. Efter lidt tid hilste vi dog på vores engelsktalende turguide til morgendagens gåtur op på vulkanen Sibayak, hvilket gjorde verden til et mere positivt sted. Derudover blev vi parret sammen med to meget søde Hollandske piger, Estelle og Iris, som vi skulle følges med. Til aften tog vi alle fire ud og spiste indonesisk på den lokale "family restaurant".

Torsdag er for mig en dag med flest højdepunkter efter en lidt trættende gåtur på Sibayak. Det var ikke fordi turen var så forfærdelig lang (3 timer i alt - 1000 højdemeter), men her kunne jeg personligt godt have brugt mine vandrestøvler. Der var tilgængæld rigtig flot fra toppen af Sibayak, og jeg tror, at Kristina fik lidt associationer til den islandske natur.

Da vi (endelig) var nede fra vulkanen igen dyppede vi fødderne i noget meget varmt vand (hot springs - lavet til pools), og fik en simpel frokost. Da vi alle havde fået lidt energi igen, betalte vi vores chauffør til en lille ekstra tur. De hollandske piger havde nemlig fået et tip om en lille by "Lingga", som lå i nærheden, og så ville vi gerne se lidt nærmere på vulkanen Sinabung. Vi fik turen til en god pris (vi fik ham ned i halv pris) og kørte videre ud i det blå. Lingga viste sig at være en rigtig fin lille landsby med et par gamle Batak huse. Batak er en af de gamle stammer i Indonesien, der kom til fra blandt andet Burma lang tid før hollænderne overhovedet tænkte på at rejse herover. Batakkerne er desuden et meget krygtigt folkefærd, som både skriver godt og har stor glæde af musik. I dag er der 6.000.000 i alt og de er af tyskere og hollændere blevet omdannet fra kannibaler og animister til kristne.

Efter en spændende tur rundt i Lingga, både udenfor og inde i huse, kørte vi mod Sinabung. Vi fik at vide af vores guide, at militæret have spærret et område på 7km i radius til vulkanen af, af sikkerhedsmæssige årsager. Sinabung har flere gange siden 2010 været i udbrud og for ca 2 uger siden fik man syn for sagen, hvor 15 personer døde ved udbruddet. Denne dag var askeskyen hvid, og jeg kunne forstå på Kristina, at det betyder, at vulkanen er rolig, og vi først skulle gå i panik, hvis der kom en meget høj lyd og asken blev sort. Vi fortsatte forbi 7 km-mærket og nåede til 3 km-mærket, en bom foran en forladt by nedenfor vulkanen. Her blev det for alvor spændende, og efter en snak med de lokale smuttede vi stilfærdigt forbi bommen og ind i den forladte by, hvor kun husdyrene tullede rundt som om intet var hændt. En scooter fulgte efter os - nok for at holde øje med, at vi ikke gjorde noget dumt. Stille og roligt gik vi igennem byen, alle meget benovede over, at vi var kommet noget tættere på end først formodet. Selv vores guide var meget fascineret af stedet. Lige på den anden side af byen så vi de svedne træer og buske, som ved sidste større udbrud var blevet svitset - altså for et par uger siden. Det var meget fascinerende at være så tæt på, og også noget spændende at være der, hvor vi måske egentlig ikke måtte være. #crimeriders #livingontheedge

Sinabung

Høje af de fede oplevelser (specielt sidstnævnte) tog vi fredag den 17. juli videre ned fra bjergene til Lake Toba, hvor vi nu er indlogeret på et lækkert resort på halvøen Samosir, midt i Lake Toba. Her har vi nu været i to overnatninger. I går tog vi en slapper for lige at få tid til at fordøje alle de indtryk vi har fået de sidste mange dage. I dag, søndag, har vi været på cykeltur rundt på øen (måske ca 20 km), hvor vi blandt andet har set "stone chairs", snakket med en meget sød pige, Nenni, lige uddannet ingeniør fra Medan, og været turistattraktioner i os selv, hvorfor vi er endt i utallige indonesiske fotoalbums.
Om lidt over en time skal vi have en times traditionel olie massage. Det glæder vi os til. Her på øen bliver der ikke sparet på goderne :-)

Mange hilsner fra Sumatra, Nina (og Kristina).