Chillax og kultur i Yogyakarta.

Skrevet den 30. juli.

I morges forlod vi Yogyarkarta (lokalt slang: Yogya) efter 4 aldeles forrygende overnatninger i byen. Vi boede privat i det hyggeligste kvarter hos Anez, en meget hjælpsom, hyggelig, afslappet og charmerende (\Kristina{Nina er gifteklar} \Nina{Ej, det ville nok aldrig gå ;-)}) indonesisk mand. Da vi ankom til House of Nasi and Bungkus (navnet på hans all-genbrug, kunstneriske bolig) var luften tyk af røgelse og røg, og vi var umiddelbart lidt skeptiske, men dog lidt nysgerrige og forundrede over stedet, der var meget inspirerende og med en løssluppen stemning, som vi ikke havde mødt i Indonesien før nu. Eksempelvis var det her vi første gang så alkohol (huset var dog løbet tør for vodka de resterende dage – så vi har holdt os ædru), det var første gang vi måtte tegne på væggene og det var første gang på Java, at vi slog benene op og nød synet at rismarkerne, som stod til nabo. Da vi vågnede op mandag morgen var luften frisk og ren, og vi var lettede over, at der ved venlig efterspørgsel blev skruet ned for røgelsen indendørs – så de resterende dage følte vi os som hjemme.

Terrassen hos Anez. Bemærk persiennerne, herpå stod en masse citater fra besøgende

Mandag havde vi en idé om, at vi skulle lave absolut ingenting. Så vi tegnede på sten hele formiddagen, og da vi så ikke kunne sidde stille længere, gik vi en tur ud i byen – efter google-maps-vejledning fra Anez. På vores gåtur så vi i første omgang en meget fin rund moske. Den var lidt sjov og lignede bestemt ikke de moskeer, vi ellers er stødt på, som normalt er firkantede og meget grønne, blå og sølv. Denne var mere hulelignende med to etager. Lidt mystisk men i og for sig et flot bygningsværk. Desuden fik en lektion om vejen til det gode liv af en familie, der var Jehovas vidner – de findes også i Indonesien. Herefter besøgte vi vandpaladset, som var utrolig fint med 3 store pools med omliggende bygningsværk, der ligeså godt kunne have været placeret i Sydfrankrig. Vi var meget fascinerede, mest fordi vi ikke havde set noget lignende hernede før.

Nina foran water castle

Water castle indeni

Det var så det, vi ligesom havde tænkt os at se mandag, men i et forsøg på at komme til et tøjmarked med potentiel udsigt til frokost, faldt vi lige i snak med en af de meget ivrige tuk-tuk chauffører (cykel-køretøjet hedder ikke tuk-tuk hernede, men jeg har ingen chance for lige at associere mig frem til det rigtige ord). Snakken endte ud i, at vi kørte til byens fuglemarked. Fuglemarkedet var et rent kaos af de fineste træsnittede fugleburer med lidt for mange fugle i hvert bur. På markedet kunne man få mange forskellige fugle, alt fra papegøjer til spraymalede kyllinger (ja de var turkis, pink, røde, grønne m.v. meget mærkeligt, lidt sjovt, men også lidt synd for kyllingerne!). Efter fuglemarkedet kiggede vi på lidt fisk (nogle døde andre levende i akvarierne) og vi begyndte for alvor at mangle frokost. Vi fejlede dog totalt med at finde frokost, men stødte i stedet ind i vores tuk-tuk chauffør igen – han havde måske lidt ventet på, at vi skulle komme tilbage? Han havde fortsat utrolig mange idéer til, hvad vi skulle. Eftersom vi egentlig bare var sultne, fandt vi ham en anelse irriterende, men godkendte hans tilbud, og kom i bedre humør efter indtagelse af et par bananer fundet på vejen til næste destination, som vi egentlig ikke helt vidste hvad var. Vi ankom efter endnu en fin cykeltur (det var i grunden rigtig hyggeligt at blive fragtet på cykel i de fine, små gader rundt i Yogya), endte vi med at stå totalt forgabte i batik kunst i en lille fin butik, hvor de håndmalede alle motiver på lærredsstof eller silke. Vi fandt efter vejledning fra Anez, og nærmere bestemt hans hjælper og ven, Asek, ud af, at butikkens kunstværker var af rigtig fin kvalitet, og købte tirsdag et par souvenirer derfra :-) På samme gade lærte vi lidt om traditionelle okseskinds-dukker, som man fint skærer ud med alle mulige kromulerur og benytter til skyggespil. Alle kromelurer havde naturligvis en betydning – så de ellers lidt spøjst udseende dukker fik for os pludselig en betydning, hvilket gjorde dem væsentligt mere spændende. Efter en kop kaffe cyklede vi videre op til den oprindelig ønskede destination ”tøjmarkedet”. Dette viste sig desværre at ligne et trafikeret Kinaland med en masse billigt skrammel, og eftersom vi lige havde forelsket os i kvali-varer skyndte vi bare at finde noget frokost (det var måske på tide eftersom klokken nærmede sig halv fem) og gik hjem.

Kristina kigger på malede kyllinger

Tirsdag brugte vi på at chille (red. slappe af) hos Anez og tulle lidt rundt i byen. Derudover fik vi planlagt de efterfølgende dage (igen i samarbejde med Anez og guidebog). Onsdag nat stod vi op klokken 3. Dem som kender mig ville nok overveje, om det overhovedet var muligt. Det var det, men jeg var ikke super begejstret for den manglende søvn – hvilket kroppen dagen i dag stadig lider en anelse under. Men værre er det ikke, når man har mulighed for nogle gode skrabere i busser, tog og lignende. Grunden til, at vi skulle så tidligt op var, at vi skulle på tur ud til det store, Buddhistiske tempel Borobodur (1,5 timer fra centrum af Yogya og nok den største turistattraktion på Java). Og ja, vi skulle selvfølgelig se den fine solopgang fra selve templet. Det var en rigtig fin oplevelse. Der var naturligvis en del andre turister, som havde fået samme idé som os - men ikke for mange til, at man ikke kunne tage nogle fine billeder uden forstyrrende elementer som fremmede mennesker. Efter en let morgenmad tog vi bussen videre til et rigtig fint hinduistisk tempel, Prambanan. Her sendte jeg mange tanker til min hinduistiske veninde, Venuka, som i hvert fald har forsøgt at lære mig en anelse om de hinduistiske guder. Selve templet fik i 2006 desværre store skader efter et jordskælv med styrke 6 på richterskalaen. Det betød imidlertid, at der lå rigtig mange murbrokker, og en del af templet var spærret af på grund af genopbygning. Vi gik rundt og beundrede den stående del af templet, både indefra og udefra, og blev, da vi kørte hjem mod Anez igen, enige om, at det havde været en lang, men god dag på tempeltur.

Solopgang ved Borobodur

Os to til solopgang på Borobodur 

Prambanan tempel

Nina og prambanan tempel

I dag, torsdag, har vi forladt Yogya og sidder nu i toget på vej mod nationalparken Bromo, hvor landets måske mest ikoniske vulkan-udsigt er. Den 1. august skulle vi gerne befinde os på Bali – men det er endnu uvist hvor på øen, vi vil hen – lige bortset fra, at vi i hvert fald skal besøge Ubud og have yoga-timer. Vi søger mod de hvideste sandstrande med færrest mulige turister.

Mange kram og tanker fra tøserne i Indonesien, Nina (og Kristina).