En lille hilsen fra det store udland.
Det er efterhånden noget tid siden at bloggen er blevet opdateret,
så nu er det vist ved at være tid. Vi håber i nyder, at sommeren
endelig er kommet til Danmark! Der er sket lidt at hvert siden sidst:
Vi har været på vulkanvandring –
både på Gunung Bromo og Gunung Ijen på Java.
Vi er ankommet til Bali (og er
snart på vej derfra igen)
På Bali har vi haft 2 dage i
Pemuteran med afslapning og snorkling, 5 dage i wellness-mekkaet,
Ubud og 3 dage i Kuta med strand, fest og mere afslapning.
… og det var så den korte version. I
den lidt længere version besluttede vi i Yogyakarta at tage en 3
dages tur mod Bali, hvor vi stoppede ved de 2 vulkaner. Vi startede
tidligt torsdag morgen (30/7), hvor vi tog toget til Malang, og
derfra blev vi kørt videre til Bromo. Vi stod op midt nat – og
blev kørt til en udsigtspost, hvor vi kunne se solopgang over
vulkanen. Det var virkelig smukt – og vi fik taget et væld af
billeder. Efterfølgende blev vi kørt ned til vulkanen og besteg
den. Det var en meget venlig vulkan at bestige, for der var nemlig
lavet trapper hele vejen op. Da vi kom op på toppen, var det et
meget specielt syn, der mødte os. En hel del indonesere havde slået
sig ned på siden af krateret, og de levede af, at folk kastede
mønter ned i krater, som de prøvede at fange med deres net – lidt
farlig business måske. Efter lidt tid ved Bromo, tog vi tilbage til
hotellet, hvor vi var indlogeret, pakkede vores ting og kørte videre
mod Ijen. På Gunung Ijen skulle vi på nattrek, fordi det er kun om
natten, der er mulighed for at se den blå flamme. Efter et lang trek
med vandretur op på vulkanen, ned i krateret for at se den blå
flamme og op igen, endte vi ved en udsigtspost, hvor vi efter min
mening så turens smukkeste solopgang. Vores trek på Gunung Ijen var
virkelig en stor oplevelse – ikke nok med, at det var en rigtig
smuk tur, så havde vi også rigtig godt selskab i form af to indiske
fyre, to hollandske piger, et kinesisk par og en schweizisk pige.
Vi startede vores tur på Bali i
Pemuteran, som lå kun 45 minutters kørsel fra havnen på Bali. Vi
var begge trætte, så det var skønt, at vi ikke skulle bevæge os
så langt, før der var udsigt til afslapning. Vi var indlogeret på
et resort i de to dage, vi var i Pemuteran. Her slappede vi af, lå
på stranden, badede i poolen og var ude at snorkle. Efter to dage
med afslapning i Pemuteran købte vi en tur med privat chauffør til
Ubud sammen med Lea, den schweiziske pige, vi mødte på vores
vulkantur. Denne tur gik forbi flere templer, herunder det populære
Ulun Danu tempel i Bedugul, byen mondok, som er kendt for deres
jordbær (… og der er jordbærsæson året rundt), og en lille
plantage, hvor der blev dyrket vanilje (Bali er meget kendt for deres
gode vanilje, men ingen ved hvor plantagerne er), kaffe og nelliker
mm. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Ubud. Vi tilbragte 5 dage i
wellness-mekkaet, hvor vi fik shoppet lidt, dyrket yoga, besøgt
Monkey Forest, spist lidt sundere mad, var på en ca. 40 km lang
cykeltur omkring Ubud, hvor vi bl.a. så elefantgrotten og en masse
smukke rismarker samt så traditionel balinesisk dans. De sidste par
dage har vi tilbragt i Kuta – og her har vi surfet, slappet af på
stranden, været på diskotek for første gang på hele turen og har
fået massage. Surfing var virkelig sjovt. Det er første gang, jeg
har prøvet det – og det gik rigtig godt. Det lykkedes mig at stå
på boardet allerede første gang, jeg prøvede, så det var virkelig
fedt. Nina fik også rigtig godt styr på det – og jeg har
fornemmelsen af at hun stod mere på boardet denne gang, end da hun
prøvede i Ecuador for 3 år siden \nina{korrekt}.
|
Jordbærjuice ved Mondok. |
|
Ulun Danu-templet |
|
Rismarker ved Ubud. |
|
Pitstop med kiks og vand på cykelturen. |
|
Kristina på boardet. |
|
Nina halvejs på boardet. |
Efter ca. 10 dage på Bali kan vi
konstatere, at Bali er meget anderledes end Sumatra og Java, som vi
kommer fra. Sumatra og Java er mere traditionsbundet – og er dermed
en stor kontrast til det mere løsslupne Bali. Bali er præget af
turismen – og har ændret sig meget for at tilpasse sig turisternes
ferieønsker. Vi har haft en rigtig god tid her på Bali, men jeg
tror, at vi begge er rimelig enige om, at det ikke er den del af
Indonesien, vi kommer til at savne mest. I morgen går turen til
Flores som sidste destination i den her omgang. Her har vi planer om
at besøge Komodo nationalpark – og forhåbentlig se komodovaraner
(komodoveteraner).
Vi synes, tiden går alt for hurtigt –
og er slet ikke klar til at rejse hjem om en uges tid. Why do all
good things come to an end??
Mange kærlige indonesiske hilsner fra
Kristina (og Nina).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar