Retroperspektiv - hvad skete der så i fortællingen om Nina?

Og hvad skete der så bagefter?

Jeg havde en fest i Australien, det tror jeg vi alle sammen havde. Det var en fantastisk rundrejse Anne, Bolette og jeg var ude på og det var et utrolig læreligt praktikophold på University of Queensland. Da jeg vendte hjem til kolde vinter-Danmark med et sind i sommerstemning var det som at ramme en mur af mørke, kulde og "inde-humør". Velkommen tilbage til hverdagen. Jeg lovede mig selv på det tidspunkt at jeg ville gøre alt for at komme tilbage. Men hvad mente jeg egentlig? Komme tilbage til Australien? Komme tilbage til forskningsmiljøet jeg havde oplevet i Brisbane? Komme tilbage til sommer, sol og glade dage? Komme tilbage til en lykkelig sindsstemning? Ja, det går jeg sådan set stadig og tænker over her 1,5 år efter. Det altoverskyggende ønske var nok at komme tilbage i en sindsstemning af lykke - og lykke, det oplever man jo gerne når ens individuelle verdensbillede stemmer overens, eller går ud over alle ens egne forventninger og håb. Den kommer ofte uventet og i små glimt. Derved sagt, at jeg måske ikke som sådan ønskede decideret at komme tilbage til Australien (selvom dette godt nok også ville være lækkert), men nærmere finde det miljø og den hverdag hvor jeg befinder mig lige så godt som jeg gjorde dernede.Og det har jeg så arbejdet på lige siden, med glimt af lykke i ny og næ - så helt galt er det vel ikke gået.

Bolette, Anne og jeg umiddelbart efter en veloverstået sidste eksamen på Aalborg Universitet. Cevilingeinører i Sundhedsteknologi. M.Sc. in Biomedical Engineering and Informatics.

I månederne efter jeg kom tilbage fra Australien skrev jeg sammen med Anne og Bolette på vores fælles speciale. På det tidspunkt lykkedes det at lave en konstellation hvor vi både havde en vejleder fra Aalborg Universitet og Steffen fra University of Queensland, som var min vejleder i Australien. Det gik hverken værre eller bedre end at vi alle sammen bestod vores sidste eksamen med bravur og projektet blev mere end vellykket. Derimellem var jeg for første gang på konferencen International Society of Magnetic Resconance Imaging in Medicine (ISMRM), hvor jeg mødte min nuværende arbejdsgiver og oplevede et utrolig givende og spændende fagligt fællesskab med mange fagligt ligesindede. For mig var dette en vildt fed oplevelse, og knap inden jeg blev færdig med mit speciale fik jeg tilbudt en stilling i Jena, belliggende i Østtyskland af føromnævnte kontakter der vidste sig at være Steffens gamle kollegaer.

Nanna er på besøg sommeren 2018, udsigten over Jena fra Landgrafen.

Nu sidder jeg så her i Jena og kigger tilbage på de seneste par år. Jeg er ramlet hovedkulds ind i et langdistanceforhold med René, jeg har fået godkendt min første videnskabelige artikel til udgivelse, jeg har opdaget nye hobbier som bouldering og zouk, og jeg har opbygget en større venneskreds. Udover en del arbejdsmæssige og faglige udfordringer undervejs har jeg også fået forbedret mit tysk og lært lidt om, hvad der skal til for at flytte land, hvad konsekvenserne er og hvad man kan lære af det. På mange måder har jeg i virkeligheden fået afmystificeret mit verdensbillede en smugle. Derudover har jeg fået bekræftet utrolig mange fordomme om pølse-Tyskerne. To af mine mest overraskende opdagelser var da jeg lærte om "øst nostalgi (Ostalgia)", hvormed østtyskerne mindes tiden med et delt Tyskland. Der har muligvis noget at gøre med, at der i østblokken var et godt fællesskab og miljø for børn. Derudover har jeg lært overraskende meget om Østeuropa/Mellemøsten/Asien eftersom Jena gennem de gamle bånd til Sovjet-landende samt byens geografiske placering gør at mange af de udenlandske studerende her i byen kommer fra Rusland, Ukraine Hvide-Rusland, Georgien, Bilgarien, Iran, Parkistan m.v. Det har været utrolig lærerigt at få venner fra disse lande, ganske uventet, men meget givende, og min horisont er helt sikkert blevet udvidet betragteligt. (Jeg har senere også undret mig over hvorfor mit kendskab til denne del af verden, som jo ellers ligger os ret nær har været så tåget i mit erindring og jeg gisner om, om det kunne have noget med folkeskolens skoleskema, mediedækning og tja måske er der nogle efterladenskaber i vores kultur efter den kolde krig?)

Jena bycentrum, besøg fra familien (et udpluk) Oktober 2018.

Nationalpark Saxische Schweitz, Bastai Brücke. Fra udflugt da familien (et udpluk) var på besøg i Oktober 2018.

I mellemtiden mens jeg tænker videre over det tager jeg lige et reincheck på min hverdag, overvejer hvad mine fremtidsplaner skal være, mindes alle de dejlige weekender jeg har haft besøg af venner og familie hernede, og glæder mig til at åbne den pakkekalender, som René har sendt til mig :-) Alt det der er sket de seneste par år er der slet ikke plads til i et blogindlæg, men her var et lille udpluk. Jeg tænker, at bloggen kommer til live igen den dag min næste længere ferie-rejse begynder - og hvem ved hvortil det er og med hvem det vil være? Jeg glæder mig til fremtiden, drømmer om flere vilde, dejlige, flotte oplevelser og nyder nutiden med alt hvad det indebærer.

Knus og kram,
Nina.

Familie-Ferien 2018 gik til Provence og Alp-D'huez. Far, Mor, Jonas og René var med denne gang. Her sidder vi på terassen i huset på Alp-D'huez - og hvilken vidunderlig udsigt!