Hjemme igen: det har jeg lært

Jeg er hjemme i Danmark igen. Sommeren er på sit bedste, og jeg har fået tid til at fordøje rejsen lidt, før jeg til september skal videre i livet - videre til Aalborg og studere Sundhedsteknologi. Jeg savner mine rejsekammerater, min gruppe, min familie de sidste 2-3 måneder. Godt, at de ikke bor på Månen!
"Velkommen til virkeligheden" har jeg tænkt lidt for mig selv, for det er bare anderledes at være rejsende end at sidde i velkendte Danmark. Det er anderledes på så mange måder! På en rejse som den jeg har været ude på, har der jo hele tiden været gang i den. Der har hele tiden været en ny by at undersøge, en ny slags natur, nye mennesker og nye vejrforhold. Grænser er blevet brudt og friheden har været til at føle på. Det meste har været sjov og ballade, og det der med en seriøs hverdag har ligget lidt fjernt. Jeg tog ud på rejsen for at få en på opleveren, dem har jeg fået mange af! Jeg har fået det ud af rejsen, som jeg umiddelbart ville, men jeg har fået mere end det, jeg har også lært noget. Jeg har lært en masse om Ecuador, men jeg har ikke mindst også lært noget om mig selv. Jeg har lært, at Sydamerika er anderledes, og anderledes kan være skræmmende. Men anderledes er også spændende, og tager man sine forholdsregler afhængigt af området, ja så går det hele nok. Også selvom stedet er anderledes. Faktisk kan det anderledes hurtigt blive det vante, og man begynder at holde af det. Jeg holder meget af Ecuador, også selvom ikke alt lever op til de danske sikkerhedsregler, ikke alt går altid lige hurtigt, og ikke alle veje er lige plane. Men det er også en del af Ecuadors charme - at det er anderledes. Folket er meget gæstfrit, musikken har gode rytmer og frugtmarkedet er himmelsk. Hvis du en dag tager mig i at sidde lidt stille og stirre lidt for længe ud i luften, så kan det være fordi, et lille stykke at mit hjerte stadig ligger i Sydamerika.

Jeg har udviklet mig til at være mere selvstændig de sidste 3 måneder og er blevet gjort opmærksom på nogle sider af mig selv, som jeg ikke altid selv har øje for. Både på godt og på skidt - nogle ting har jeg fået mulighed for at tilpasse lidt undervejs. Jeg er blevet meget glad for aktion, men har også måttet udvælge mig nogle favorit discipliner. For nok har det været sjovt, men det var vidst ikke alle adventure aktiviteter der gik lige godt for mig. Man kan jo ikke være lige heldig hver gang, men som det er med uddannelsesvalg, sådan må det også være generelt; følger man det man er bedst til, synes er sjovest og mest spændende, da må der være størst chance for succes. I den tråd må jeg erkende; det der med at rejse, det er lige mig - og denne rejse er forhåbentligt kun den første af mange. Jeg er ikke færdig med at udforske, det bliver jeg forhåbentlig aldrig. Det er jo det der gør det spændende; at jeg ved, at der er noget nyt på den anden side af atlanten, af bjerget, af hækken. Jeg er til for at udvikle mig, for at lære og for at nyde.