fredag den 20. april 2012

6 dage til afrejse

Arhg, så har jeg sagt på gensyn til de søde unger på friskolen (har lovet dem besøg til august)! Én fik sagt "jeg kommer til at savne dig" mindst 25 gange! Og jeg kunne jo kun besvare med samme sætning, for den knægt er en dejlig unge (kendere må selv gætte hvem ;D). Og jo, selvfølgelig fik de flødeboller gjorde de, og jo, selvfølgelig ville de ældre elever også frygtelig gerne have én med! Også selvom de selv stod med en vunden slikpose i hånden (fra legedag). ;)

Men NU. Nu er der så kun 6 dage til afrejse, og jeg glæder mig meget. I mandags var vi til afrejsemøde i Hørsholm. Vi jyder pakkede bilen og fik så ellers god tid til at lære hinanden lidt bedre at kende på den i alt godt 7,5 timers lange køretur. De virker som nogle dejlige mennesker, og jeg glæder mig meget til at lære dem bedre at kende - og skubbe drengene ud på salsa-dansegulvet.

Forresten fik fatti den gode idé at tage et gruppefoto til mødet i mandags.
Fra venstre: Siv, Camilla, Christina (siddende, ansat hos Adventure Heart), Martin, Karina, Anders, mig, Kristoffer, Anne og Mette.
De sidste gruppemedlemmer, Charlotte og Chantal, er ikke på billedet, da de har lige lovlig langt til KBH (jordomrejse og Schweiz).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar